PUMPEHUSET og Soul Kitchen Præsenterer
Hypnotic Brass Ensemble

Indspillet med Erykah Badu, Tony Allen og Flea? Tjek. Optrådt med Gorillaz, Mos Def og Prince? Tjek. Spiller i Pumpehuset til februar? Tjek. Sidste gang Hypnotic Brass Ensemble besøgte København blæste de et propfyldt Pumpehus omkuld og nu vender verdens mest elskede brødreblæseband tilbage og indtager huset på ny mandag den 3. februar.

Inden brødrebandet skød deres international karriere i gang med sin allerførste udenlandske koncert i Danmark, optrådte brødrene som gademusikanter i Chicagos undergrund. Dengang lyttede de mest til NWA, Public Enemy, Eazy- E og Ice Cube, men som søn af jazzkoryfæet Sun Ras legendariske trommeslager Philip Cohran var jazzen aldrig særligt langt væk. Så da de alle senere rejste fra Chicago til Los Angeles, New Orleans og til sidst New York, var det oplagt for det nimandhøje brødreband at finde den helt rigtige lyd i en af tung blanding af hip hop, blæserjazz, funk og soul.

Resten er historie og som Hypnotic Brass Ensemble har de siden udgivet et utal af album og ep’er, spillet udsolgte koncerter i USA og Europa, og optrådt og indspillet med en lang række markante kunstnere, som Mos Def, De La Soul, Prince, Erykah Badu, Tony Allen, Gorillaz og Prince. I de senere år har de blandt andet hittet med nummeret War, der også agerede soundtrack til den første Hunger Games-film, og sidste år vendte de efter nogle års albumpause endelig tilbage til studiet og udgav albummet Fly: The Customs Prelude.
Læs et omfattende interview fra 2012 med Hypnotic Brass Ensemble HER og lyt til en liveoptagelse fra deres sidste koncert i Pumpehuset HER.
Mandag
3. feb 2014
dørene åbner
20.00
Showet starter
21.00
Pris
170 Kr. + gebyr
?>