Dørene åbner kl. 20.00
Efter tre massive hitsingler, et kritikerrost og populært album, utallige tv shows & masser af liveshows i forskellige sammenhænge – er WAFANDE klar til omsider at tage skridtet fuldt ud til live scenerne.
Han har samlet et stærkt hold musikere omkring sig (med bl.a. Pharfar fra Bikstok bag trommerne) og giver i marts sin første “rigtige” koncert i PUMPEHUSET.
Den talentfulde og altid veloplagte dansk/fransk/afrikanske sanger/sangskriver har siden sidste sommer været blandt de mest spillede på de danske radioer.
Hans debutsingle, “Gi’ Mig Et Smil”, har netop rundet platin og også opfølgeren “En Anden” (feat. Xander) er et stort radiohit. Debutalbummet “Du Ved Det” fik fine anmeldelser og gik omgående top 5 på album salgslisten.
BT ★★★★★ - ”Samtlige 12 nye sange er gennemarbejdede, iørefaldende og så smittende fede”
SOUNDVENUE ★★★★★ - “Der er garanti for en forlænget sommer og et ekstra skud endorfiner med Wafandes ‘Du ved det’”
Gaffa ★★★★★ - ”Ingen sure miner, hængemulerier eller tudefjæs, kun gode vibrationer på Wafandes debutalbum”
Tjeck ★★★★ - ”Man kan næsten ikke undgå at få et smil på læben af at høre de glade reggaebeats”
Berlingske Tidende ★★★★ - ”Wafande debuterer med et optimistisk og solvarmt blend af reggae, pop og hiphop2″
Politiken ♥♥♥ - ”Som en af de nye danske reggaestemmer er Wafande et gennemsympatisk bekendtskab”

