OBS: få billetter!
Døre åbnes kl. 20.00
Nu kan Cunninlynguists opleves eller genopleves, når de gæster Pumpehuset den 26. marts som del af en større Europa-tour.
Cunninlynguists består af de to amerikanske, sydstats-undergrundsrappere Kno og Deacon the Villain, samt rapperen Natti, der i 2006 overtog Mr. SOS’ plads i gruppen. Siden debutalbummet “Will Rap For Food” fra 2001 er det blevet til i alt fem studie-albums i gruppens 10 år lange levetid og derudover har de også stået for fire mixtape-udgivelser siden 2003. Gruppens bagkatalog indeholder desuden en række bemærkelsesværdige samarbejder, der tæller blandt andet Cee Lo Green, Devin, The Dude og Raekwon fra Wu-Tang.
Med sig som support har de en af verdens hurtigst-spyttende MC’s, battlerapperen Tonedeff, der også har ageret opvarmning for andre store, amerikanske navne som blandt andet Common og The Beatnuts.

